St. Jørgen er en dansk projektudvikler af vedvarende energi. Vi identificerer, udvikler og modner nogle af Europas største grønne energiparker på land, med ambitionen om at opbygge en førende portefølje af grøn energienergiinfrastruktur. Vores hybridprojekter kombinerer tre grønne og bæredygtige teknologier – solenergi, vindkraft og energilagring i integrerede energiparker, der skal levere stabil, konkurrencedygtig og fossilfri energi.
St. Jørgen handler om mere end at udvikle, opføre og drive grønne energiparker – vi er passionerede omkring at skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid. Foruden bidraget til CO2-reduktion, opfyldelse af klimamål og at skabe energiuafhængighed, bidrager vi lokalt ved; at tilbyde jordejere og naboer mulighed for medinvestering, at skabe lokale arbejdspladser, at booste lokaløkonomien, og at forbedre infrastrukturen. Vi udvikler under hensyntagen til natur og miljøforhold og har fokus på at reducere klimabelastningen og øge biodiversiteten.
For os er relationer og samarbejde afgørende; vi skaber muligheder og udvikler relationer i vores tætte arbejde med kommuner, jordejere, naboer og lokalsamfund.
